Wednesday 27 September 2017

Le Creuset Gryder // 2 FOR 1

NEW IN Jeg har altid været lidt af en redebygger, der har nydt at både købe og også ønske mig ting til hjemmet til både jul og fødselsdage. Det er nok også grunden til at vi efterhånden ikke har plads til flere ting, men vi mangler såmænd heller ikke noget og er især dækket godt ind på køkkenfronten, hvor vi har fået akkumuleret en god samling af tallerkener, glas, kopper, skåle, gryder osv. Ja, selv bestik har vi to sæt af, både et normalt og et steak bestik. Vi har sågar service til langt flere mennesker end vi overhovedet har plads til i lejligheden, så vi er klar til at flytte i noget større, når den tid engang kommer.

Der er dog enkelte ting jeg stadig kan finde og mene, at vi "mangler". Det er primært gode investeringsgenstande, der holder resten af livet og her har et par støbejernsgryde i høj kvalitet stået øverst på min ønskeliste. Jeg ønskede mig nogle hvide af slagsen og da jeg så dem reduceret kraftigt i pris, på denne hjemmeside, så slog jeg til.

Jeg valgte at købe en rund gryde på 22 cm og en oval gryde på 27 cm, begge i farven Classic Cotton. Med jævne mellemrum er gryderne nedsat i en sådan grad, at du faktisk kan få to gryder for en grydes pris og det var dér jeg slog til!
SHARE:

1 comment

Blogger Template Created by pipdig