Wednesday 27 July 2016

Date Night In Cyprus

TUESDAY Når man er afsted på ferie med familien er det begrænset, hvor meget tid man har på tomandshånd. Derfor var det tiltrængt med en aften, bare Mikkel og mig. Vi havde bestilt bord på en af hotellets a la carte restauranter, La Rotisserie. Vi startede aftenen ud med at gå en tur ned på havnepromenaden, hvor vi tog billeder af mit outfit, men hvor Mikkel også måtte agere model i sit nye dress. 



Da det blev for varmt at opholde sig ude, tog vi et smut på en af barerne, for at nyde en drink inden maden. Jeg fik Sex on the Beach og Mikkel nød en cola med whisky.



Menuen på La Rotisserie er inspireret at Middelhavslandene. Aftenens menu bød på parmaskinke med melon som appetizer, til forret var der kartoffel- og fennikelsuppe og til hovedret kunne vi så vælge i mellem fire forskellige retter. Mikkel valgte lam og jeg tog svinekødet. Særligt lammet var lækkert, meget smagfuldt og mørt!


Til slut fik vi en super lækker dessert, en citrontærte som helt klart var den ret jeg bedst kunne lide. Dertil fik vi et glas prosecco og sluttede aftenen af med maner. Det var uden tvivl den bedste aften vi har haft hernede, maden og stemningen var sublim og selskabet var skam heller ikke så ringe endda. 

SHARE:

No comments

Post a Comment

Blogger Template Created by pipdig